Vil produkter i merinould danne fnuller / peeling?

Ja, produkter lavet af merinould kan danne fnuller eller peeling, men det er ofte mindre sandsynligt sammenlignet med andre typer uld. 

Fnuller eller peeling, som nogle også kalder det, har dog ingen betydning for produktets funktionalitet og fjernes ofte nemt med hænderne eller en lille specialkam til formålet.

Fnuller opstår, når korte fibre løsner sig fra stoffets overflade og danner små klumper. Merinould har dog nogle naturlige egenskaber, som reducerer risikoen for fnuller. For eksempel har merinould meget fine og lange fibre, hvilket gør ulden blødere og mindre tilbøjelig til at løsne fibre. Derudover er merinould naturligt elastisk, hvilket betyder, at stoffet kan strække sig og vende tilbage til sin oprindelige form, hvilket reducerer slid og hjælper med at forhindre fnuller. 

Moderne behandlingsprocesser som superwash-behandling gør også, at fibrene bliver glattere og mindre tilbøjelige til at filtrere sammen og danne fnuller. Selvom merinould generelt er mindre tilbøjelig til at danne fnuller, kan det stadig ske ved hyppig brug og vask. For at minimere risikoen for fnuller er det en god idé at følge vaskeanvisningen nøje og bruge mildt uldvaskemiddel. 


← Tilbage til Ofte Stillede Spørgsmål / Uld